Ydelser
Indsigt i og fra Grønland
Grønland og Arktis har fået øget international opmærksomhed, hvilket understreger behovet for, at vi grønlændere selv formidler vores historie og viden. Hos Pikiala har vi en dyb samfundsforståelse, baseret på både professionelle erfaringer og personlige indsigter. For at kunne navigere og forstå Grønland er det afgørende at kende landets struktur, historie, kultur og udfordringer – noget, vi har indgående erfaring med.
Gennem årene har vi hos Pikiala specialiseret os i at bygge bro mellem Grønland og omverdenen ved at formidle den grønlandske virkelighed og forståelse i begge retninger. Vi tror på, at dialog og gensidig forståelse fører til bedre beslutninger, som gavner flest muligt.
Forløb og kurser
Med afsæt i vores uddannelsesmæssige baggrunde og mange års erfaringer fra en bred vifte af lederstillinger tilbyder vi ydelser, der spænder fra generelle oplæg om Grønland til skræddersyede forløb for arbejdspladser. Vores særlige fokus er strategiopfyldelse, ledelse, kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer.
Strategiudvikling
Hos Pikiala tilbyder vi som eksterne partnere støtte til virksomheder og organisationer i arbejdet med at udvikle en stærk og målrettet strategi. Vi bidrager med et eksternt perspektiv og hjælper med at facilitere processen fra vision til en konkret handlingsplan, der skaber forandring og når de fastsatte mål.
For os er det afgørende, at processen tager udgangspunkt i organisationens interne virkelighed og den omverden, den opererer i. En strategi skal ikke blot være teoretisk – den skal være praktisk anvendelig, skabe værdi og blive en integreret del af hverdagen frem for at ende glemt i en skuffe. Den skal leve og bruges.
Inddragelse og dialog
Hos Pikiala prioriterer vi oprigtig dialog og inddragelse, hvilket kræver en særlig forståelse og tilgang. Vi har omfattende erfaring med inddragelse gennem metoder som spørgeskemaer, interviews, dialogfora og fokusgrupper. Vi understøtter inddragelse både i virksomhedens strategiudvikling og større forandringsprocesser samt i borger- og kundeundersøgelser. For at sikre vellykket inddragelse skaber vi den rette kontekst og et trygt forum, hvor deltagerne føler sig hørt. Vi sørger samtidig for at vælge de rette respondenter. Når du samarbejder med Pikiala, kan du være tryg ved, at alle etiske retningslinjer bliver fulgt.
Implementering
En af de største udfordringer for mange organisationer er at omsætte en overordnet idé til handling. Det kan virke ligetil at definere, hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre det, men i praksis er det ofte komplekst. Forandring og udvikling kræver, at man ændrer sine handlinger – ikke kun i teorien, men også i praksis. Hos Pikiala tilbyder vi rådgivning til organisationer, der ønsker hjælp til at gennemføre deres implementeringsarbejde. Selv har vi været frontpersonerne i at sikre gennemførslen af Grønlands største event nogensinde, nemlig AWG2016.
Projektledelse
Hos Pikiala har vi omfattende erfaring med at lede en bred vifte af projekter på tværs af forskellige samfundssektorer. Vi har de nødvendige kompetencer og værktøjer til at vurdere projekters potentiale, inden de påbegyndes, udarbejde detaljerede planer, styre projekterne sikkert gennem udførelsen, levere konkrete resultater og efterfølgende evaluere dem grundigt.
Vores mest omfattende erfaring med projektledelse stammer fra AWG2016, hvor vi havde det overordnede ansvar for projektledelsen. Her navigerede vi succesfuldt på tværs af offentlige og private aktører samt civilsamfundet, hvilket gav os værdifuld indsigt og en solid forståelse af kompleks projektstyring.
Kommunikation
Alle virksomheder har et stort behov for at kommunikere, både internt og eksternt. Effektiv kommunikation kan være altafgørende for succes. God kommunikation handler skal være målrettet ligesom budskabet skal være klart.
I Pikiala kan vi rådgive virksomheder og organisationer i deres kommunikationsarbejde ved f.eks. at udarbejde kommunikationsstrategier, hvilke kanaler som skal anvedes samt kommunikationsplaner. Arnakkuluk Jo Kleist har en kandidat i Kommunikation og har siddet i flere ledende stillinger med ansvar for kommunikation.
Analyse og evaluering
Organisationer kan nogle gange blive utålmodige og springe over det nødvendige analysearbejde, som er essentielt for at forstå problemets kerne, før man handler. Hos Pikiala er vi både uddannet og erfarne i at analysere udfordringer fra flere perspektiver, og vi har kompetencer inden for både kvalitative og kvantitative undersøgelser. Der kan være mange situationer, hvor grundig analyse er nødvendigt for at finde de bedste løsninger, og vi kan støtte organisationer i denne proces.
Når initiativer er sat i værk og afsluttet, giver evalueringen et klart billede af, om målene er nået, og hvilke erfaringer der er opnået. Desværre bliver værdien af en grundig evaluering ofte overset eller nedprioriteret på grund af travlhed og andre faktorer. Her kan Pikiala hjælpe med at fremhæve de væsentligste læringspunkter og resultater gennem en struktureret evaluering.
Konceptudvikling
Hos Pikiala fungerer vi som sparringspartnere, når en idé skal videreudvikles, og et koncept skal formes. Vores brede erfaring inden for erhvervslivet og projekter gør os til ideelle sparringspartnere, der både kan inspirere til at udvikle ambitiøse planer og udfordre ideens praktiske gennemførlighed. I forbindelse med konceptudvikling har vi stor erfaring med at involvere relevante målgrupper i processen.
Coaching
Maliina Abelsen er en certificeret coach med mange års erfaring inden for coachende ledelse. Hun tilbyder sparring og coaching i et trygt og fortroligt miljø. Derudover er hun uddannet mindfulness- og yogainstruktør, hvilket giver hende mulighed for at arbejde med arbejdstrivsel på et bredere plan. Maliina har undervist i yoga i over 20 år og er besidder også en fitness træneruddannelse.