Forløb & kurser

Forløb, kurser og oplæg

Med afsæt i vores uddannelsesmæssige baggrunde og mange års erfaringer fra en bred vifte af lederstillinger tilbyder vi ydelser, der spænder fra generelle oplæg om Grønland til skræddersyede forløb for arbejdspladser. Vores særlige fokus er strategiopfyldelse, ledelse, kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer.

EQ lederforløb

I Pikiala ApS er vi gået sammen med Styrk din ledelseskerne™ om et praksisnært ledelsesforløb, som sætter fokus på social bevidsthed, relationer og kommunikation på tværs af kulturer.
 
Her får du brugbare redskaber, som går meget dybere end lange power points. Vi arbejder med mindre hold med ca. 10 deltagere. Forløbet består af to moduler og mellem modulerne er der individuel coaching.

Gennem ledelsesforløb vil du:
– Have udviklet stærke ledelseskompetencer
– Via selvindsigt stå stærkt i din egen ledelse
– Analysere og agere hensigtsmæssigt i relationer
– Kommunikere med indsigt i kulturforskelle
– Skabe psykologisk tryghed og dermed bedre resultater
– Bevare overblikket som leder – også i stormvejr

Udviklingsrejser

Et par gange om året arrangerer vi i Pikiala, i samarbejde med Dorte Krogh,  udviklingsrejser for forskellige grupper rundt i Grønland. Med udgangspunkt i Grønlands fantastiske natur er fokus på vandring, fordybelse, netværk, deling, øget viden om Grønland; historisk, kulturelt, økonomisk og socialt. 

Vores ture foregår altid i små grupper med 10 deltagere, som betyder der opstår et fortrolig og udviklende rum. Med vores ture forsøger vi at introducere deltagerne til Grønland, til hinanden og en mulighed for fordybelse og eftertænksomhed. 

Nogle ture er målrettet kvinder eller mænd, mens andre ture er åbne for alle.  

Hvis du vil vide mere så kontakt os: maliina@pikiala.gl